Ejere i to generationer – næste generation hus

Vi er anden generations ejere af Hans Thuesensvej 32. Vi købe sommerhuset i 2019 og planen var at modernisere og lave en lille tilbygning. Vi tegnede mange forslag, og til sidst mente vi, at vi stod med et godt forslag. Fuld af optimisme, kontaktede vi en række håndværkere, som med en stemme, fortalte os at det ville blive billigere at bygge vore ideen som et nyt hus. Vi strittede imod i starten, men overgav os, i takt med at vi blev mødt af de samme argumenter igen og igen. Beslutningen blev truffet – ”vi bygger nyt”

Fra 1969 til 2022

Vi havde mange møder med arkitekten, før vi var helt hooked på alle idéer. Kommunen var en super god samarbejdspartner, og sammen fik vi sat rammerne, for det hus der nu står der, i stedet for det hvide hus i gasbeton. 

 

I foråret 2021 gik håndværkerne i gang. Her er vi færdige med sokkel og gulv. Alt støbt i et stykke og ingen kuldebroer til sand eller jord.  

 

Huset er bygget i træ og nogle beton lignende plader (ved ikke hvad de hedder :-)). De fleste af væggene lavede tømrerne hjemme i den store værkstedshal og det tog derfor ikke lang tid før ydervæggene stod færdige. 

Tagets mange forskellige hældninger, gav mange udfordringer for spærfabrikken. Men det lykkedes til sidst og udtrykket er blevet som vi og arkitekten havde håbet på. 

Det blev også til et lille hyggeligt rejsegilde

Så er der lukket og huset fik hele sommerferien til at tørre grundigt ud. 

 

Vi var i Svendborg efter gamle mursten. Firmaet ”Gamlemursten.dk” køber gamle mursten op, og skærer dem i tre stykker. 

På den måde har vi bidraget en lille smule til den cirkulære økonomi og lavet en New Yorker væg af genbrug. 

Her er det far og søn der for første gang gør sig som murer. (med gode fif fra husets murer. Uden dem, var det nok ikke helt blevet det resultat vi fik)

Lysskakterne vare lidt af en udfordring. Det lykkedes meget godt synes vi og heldigvis også tømrerne.

9 måneder senere….